SIKKERHED & BACKUP

DRIFTET PÅ FLERE LOKATIONER I KBH INKL. 30 DAGES BACKUP

Vi ved at virksomheders digitale aktiver har kæmpe værdi og et tab af disse kan få dyre konsekvenser. Kontainer er derfor driftet via Copenhost i København og derfra tages der dagligt backup af alle kunders konti med 30 dages genetableringsmulighed. Det betyder, at skulle I komme til at slette filer eller hele mapper, så kan vi inden for 30 dage finde dem til jer igen.

Copenhost har rackskabe fordelt på 2 lokationer. Hovedlokationen er i Colt, Telecoms datacenter i Sydhavnen. Centeret lever op til alle normer inden for teknik, kabling, køling og sikkerhed for moderne datacentre. Failover-lokationen er Nianets datacenter i Glostrup, som ligeledes opfylder alle standarder inden for moderne datacentre.

Netværket er delt op i VLANs, hvor forskellige kunder er segmenteret fra hinanden. Switching sker via HP Procurve-serien med Dual 10 GB interfaces til ESXi-maskinerne og 1 GB til resten af udstyret.

Der er installeret VMware vSphere 5.5 Enterprise på alle fysiske servere. Det betyder at der er almindelig vMotion mellem fysiske maskiner og Storage vMotion til at flytte diske uden afbrydelser. Der benyttes dvSwitch-netværk med LACP-forbindelser til switche. Der er opsat automatisk balancering af CPU-ressourcer og fejl på hardware. Storage balancering håndteres manuelt. Kapacitet overvåges løbende og nyt hardware tilføjes efter behov.

Se mere på www.copenhost.com